Profil

Klinisk diætist Malene Nielsen er uddannet Professionsbachelor i Ernæring og Sundhed (PBES) med speciale i klinisk diætetik ved Suhr´s Seminarium i København. Suhr´s Seminarium er et af landets førende videnscentre inden for ernæring og sundhed. Malene er autoriseret klinisk diætist af Sundhedsstyrelsen. Desuden uddannet kok, ernæringsrådgiver og projektleder.

Efter at have arbejdet som kok i mange år herhjemme og i udlandet, uddannede Malene sig til klinisk diætist. Specialet om overvægtige børn blev skrevet på Pædiatrisk Ernæringsenhed Rigshospitalet. Malene blev efterfølgende ansat som klinisk diætist på Rigshospitalets Børnekræftafdeling og senere hen på Hvidovre Hospitals Børneafdeling. For at opdatere sin viden om den nyeste videnskabelige forskning om ernæring og sundhed, uddannede Malene sig herefter til ernæringsrådgiver og formidlede denne viden i Frivilligcenter Helsinge som deres diætist og ernæringsrådgiver. Malene blev i 2012 ansat som klinisk diætist i Gribskov Kommune i et nu afsluttet sundhedsfremmeprojekt i PlejeGribskov og har i den forbindelse taget projektlederuddannelsen. Sideløbende med projektet har Malene varetaget individuel vejledning og gruppebaseret undervisning i diætbehandling af diabetes i Region Hovedstadens forløbsprogram og har i den forbindelse taget en efteruddannelse i sundhedspædagogik. Malene varetager nu diætistfunktionen på PlejeGribskovs to plejecentre og rehabiliteringscenter.